Hvis du vil se, hvordan de rige købmænd boede bag facaderne, skal du skubbe til døren til enten Willet-Holthuysen Museum i Herengracht eller Van Loon Museum i Keizersgracht.
Her kan du gå rundt i herskabsboligen lige fra downstairs til upstairs. Du kan lade dig imponere af kobbergryderne i køkkenregionerne til det overdådige spisebord i spisestuen eller den pompøse himmelseng i soveværelset.
Van Loon Museum har et meget smukt haveanlæg med udsigt til kuskens bolig nede bag i haven. Begge museer giver et godt indtryk af, hvilken velstand der herskede bag kanalhusenes facader.
Oplevelser: Museer