The Royal Palace er en af de smukkeste slotte i Holland, og hvis du befinder dig i Amsterdam, så skal du ikke snyde dig selv for at opleve det. Kongeslottets officielle navn er Paleis op de Dam. Det blev indtil det 17 århundrede brugt som rådhus. Først i 1939 overgik slottets fulde brug til den hollandske kongefamilie. The Royal Palace er derudover det eneste royale slot i verden, som både bliver brugt af den royale familie men samtidig også næsten altid er åben for offentligheden. Dette giver dig altså mulighed for ikke blot at opleve slottets smukke ydre, men også tage et kig på slottets interiør.
Kongeslottet i Amsterdam
Hvor på den hollandske kongefamilie?
Det er endda muligt at få en rundtur på slottet. Under rundvisningen er man typisk en gruppe af 10-20 personer. I løbet af rundvisningen kan du sågar få lov til at se udsigten fra den balkon, hvorfra den hollandske kongefamilie vinker til befolkningen i forbindelse med royale begivenheder.
Hvad koster det at opleve The Royal Palace i Amsterdam?
Inkluderet i entréprisen er en audio guide, som også børnene kan bruge. Ved de forskellige stop rundt omkring på slottet kan man vælge mellem tre historier: en historie for voksne, en historie for store børn og en historie for små børn.
Vælger man audio guide for børn, er historierne gjort levende ved hjælp af skuespil og lydeffekter, og børnene får små opgaver undervejs.
Audioguiden er dog ikke tilgængelig på dansk, så det kræver at børnene er begyndt at have engelsk i skolen. Historierne er dog fortalt i et let forståeligt sprog. Der er toiletter med pusleplads i starten og slutningen af turen.
Oplev “The Royal Palace i Amsterdam”
Du kan også opleve forskellige udstillinger inde på The Royal Palace i Amsterdam. Disse er dog midlertidige og bliver afholdt hver sommer.
Udstillingerne bliver afholdt for at fremhæve nogle historiske perspektiver, der har haft betydning for kongeslottet gennem tiden. Hvis du gerne vil beriges med en kulturel oplevelse på din tur til Amsterdam, så er The Royal Palace helt klart værd at besøge.
Og så er du i øvrigt tæt på gågaderne Nieuwendijk eller Kalverstraat med masser af shopping – så du kan nyde de royale sights på slottet – og tage på en shoppetur bagefter.