Duinrell forlystelsespark er en af Hollands største forlystelsesparker, og så ligger den kun 20 minutters kørsel fra Amsterdam.
Duinrell byder på et kæmpe vandland og et hav af andre forlystelser, og den er et must for børn og barnlige sjæle på tur i Holland. Den ligger smukt placeret ved et naturreservat omgivet af buske og træer, og der er et tilhørende camping-område for familier med autocamper. Har man ikke en sådan, er det oplagt at leje en af parkens mange hytter og luksus-bungalows med plads til hele familien.
Duinrells hovedattraktion er selvfølgelig de mange sjove forlystelser, som blandt andet tæller vilde rutsjebaner, bobslæde ræs, pariserhjul, racerbiler, minigolf og selvfølgelig den kæmpestore Tikibad Water Park – et enormt vandland med et hav af bassiner, bølgemaskiner, tyrkisk damp-bad og ikke mindst verdens længste vandrutsjebane.
Du kan også dyrke alle mulige forskellige sportsgrene i parken, herunder tennis, bordtennis, dykning, roning, fodbold squash og volleyball.
For de mindste børn
For de mindste er der også masser af give sig i kast med; blandt andet Fairy Tale Wonderland, Locomotion toget, børne-shows og den indendørs legeplads Rick’s Fun Factory.
Et nyere skud på underholdningsstammen erDuinrells super-rutsjebane Dragonfly. Her flyver man mellem træerne i 15 meters højde – og så er det parkens længste forlystelse.
Der er også masser af underholdning i Duinrell. Tre gange om dagen kan man opleve et stort musik-show, og om aftenen kan hele familien nyde en flot opsat musical i parken. Herefter kan de voksne tage en øl på den ny-renoverede Duinrell Pub, hvor der er en mini bowling bane.
Oplevelser: For børn