For at begynde med den smukkeste plads så find vejen til Begijnhof. Den kan være lidt svær at finde, men det er besværet værd. Bag gågaden Kalverstraat og ved pladsen Spui ligger den grønne plet gemt bag to små indgange. Du skal enten gå ind fra pladsen Spui via en stor port/trædør eller fra smøgen Gedempte Begijnensloot.
Når du er inde, vil du se de yndigste gavlhuse rundt om en lille plads, hvor der dels er plæne, dels er en lille kirke. Husene blev i sin tid bygget som boliger til kvinder, som fungerede som nonner, men ikke aflagde nonneløfte. I dag er husene privatboliger, så gå stille med døren.
Område: Centrum Oplevelser: Arkitektur