Mens det i Danmark er lovligt at prostituere sig og lovligt at købe sex af en person over 18 år, er rufferi og bordeldrift ulovligt. I holland er både prostitution og rufferi dog lovligt, og ifølge The Sun tjener sexarbejderne i Amsterdam mere end, hvad der svarer til 3000 danske kroner om dagen.
I det berygtede kvarter, Red Light District, er der bordeller, hvor de prostituerede tilbyder deres seksuelle services. I kvarteret står de letpåklædte kvinder til offentlige skue i vinduerne, som bliver lyst op af de røde lygter, heraf kommer navnet Red Light District.
Amsterdams første kvindelige borgmester, Femke Halsema, har dog fremlagt en række forslag, der skal ændre byens berygtede Red Light District. Et af borgmesterens forslag er, at vinduesbordellerne fremover skal være forbudt. Et andet forslag er at flytte hele Red Light District til en anden og mindre central lokation i byen. Et tredje forslag er at nedbringe antallet af bordeller.
Borgmesteren understreger, at disse tiltag ikke er for at forbyde prostitution. Men legal prostitution frem for illegal prostitution er at foretrække, da den i højere grad beskytter kvinderne mod udnyttelse og giver dem mulighed for en større selvstændighed. Tiltagene skal fremme tre hovedmål: Først og fremmest skal det beskytte kvinderne mod ydmygende arbejdsforhold, at begrænse kriminalteten i områder og at beskytte den 500-år gamle bydel, der er udpeget som særlig verdensarv af Unesco.