Vil du spise i et gammelt fængsel? Eller vil du hellere nyde udsigten ud over den indre havn fra Café Star Ferry? Den ligger ved kajkanten i byens rå og flotte musikhus Muziekgebouw aan \’t Ij, tegnet af den danske tegnestue 3 x Nielsen.
En tur ud langs den nye havnefront nordøst for banegården er en tur væk fra de gamle, kønne kanalhuse. Nutidens arkitekter har udfoldet deres kreativitet i det gamle industrikvarter, hvor sidste sten er ved at blive lagt. Kun få gamle bygninger er tilbage bl.a. Lloyd Hotel på Oostelijke Handelskade, hvor det tidligere emigrationscenter og ungdomsfængsel er omdannet til trendy hotel og café/restaurant.