Primark er bestemt ikke alles kop te, men deres ekstremt lave priser og deres salg af billigere versioner af high-street-looks betyder, at butikken i den grad er en favorit for de studerende.
Alle Primark butikker er MEGET store
Alle Primark butikker er MEGET store og er næsten altid fyldt helt op med mennesker. Idet du og alle andre omkring dig vil lave lige store bunker rod, føles det nogle gange som at bevæge sig igennem en jungle, især senere på dagen – håndter din shopping som var det en skattejagt, i stedet for at miste modet!
Som sagt tiltrækker Primark tonsvis af mennesker. Derfor er det uundgåeligt at der bliver travlt i myldretiden – virkelig travlt! Du kan imødegå dette ved at shoppe på nogle atypiske tidspunkter. Hold dig fri for weekender og torsdag aftener, da disse tidspunkter vil være fuldstændigt pakket. Hvis du kommer tidligt om morgenen kan du nyde roen før stormen.
Omklædningsrummet kan virke som et helvede, når der er tonsvis af mennesker foran dig i køen, men det er det værd! Medmindre du har lyst til at tage hele vejen hjem til hotelværelset, og finde ud af at tøjet måske ikke passer, og så blive nødt til at stå og vente i en returkø, der er fem gange så lang som den i omklædningsrummet.
Hvis du vil slå de lange venterumskøer, kan du vælge at bære noget tyndt som en top og et par leggins. På den måde kan du prøve tøjet på butiksgulvet uden at lave en scene, men stadig få en god idé om, hvor godt tøjet passer. Psst.. det tynde tøj burde nemlig ikke gøre den store forskel.
Husk tålmodigheden i de lange køer
Lange køer er stort set uundgåelige i Primark. Når det er sagt, ser køerne altid MEGET længere ud, end de i virkeligheden er. Da Primark ofte har mange kasser åbne ad gangen, går det typisk forholdsvis hurtigt. Men hvis du er interesseret i at komme ud ASAP, er køerne i mande- og børneafdelingen typisk kortere. Kig på køerne der først, og håb at resten af butikken ikke har haft samme ide.
Hvis du ønsker at have muligheden for refusion, bliver du nødt til at passe på din kvittering. Selv hvis produktet er sin oprindelige stand, med alle tilknyttede tags, og du købte de dagen forinden, vil Primark ikke lade dig dig returnerer en vare uden den originale kvittering
Det er værd at bemærke, at Primark ligger det købte tøj i papirposer, og ikke plastposer. Vi er jo alle sammen for at gå plastfrie, men planlæg dog, at hvis du skal shoppe i Primark på en regnvejrsdag, så er det en god ide at medbringe din egen taske, så du kommer hjem uden at posen går i stykker og alt tøjet bliver tabt (måske ødelagt) på gaden.
Primark i Amsterdam
Der ligger en Primark i Amsterdam på Damrak 77. Det er 5-10 minutters gang fra Amsterdam Central Station. Butikken er 8800 kvadratmeter spredt over 8 etager, og er den største Primark i Holland. Åbningstiderne for Primark i Amsterdam er fra mandag til lørdag fra kl. 9.00 til 22.00 og om søndagen har den åbent fra kl. 9.00 til kl. 20.00. Der ligger også to Primark butikker tæt på Amsterdam en i Zaandam, blot 12 minutter i tog, og en i Hoofddorp, som ligger 20 minutter væk med tog.