Når du besøger Red Light District vil der automatisk dukke en masse spørgsmål op. Og det er faktisk svarene på nogle af disse spørgsmål, der gør en tur i området ekstra interessant.
For hvordan kan Red Light District overhovedet lade sig gøre? Er ligeberettigelse og kvindernes frigørelse da gået helt hen over hovedet af hollænderne? Nej. De har til gengæld den holdning, at de ikke kan forbyde prostitution. Det vil altid overleve i en eller anden form, og derfor kan man lige så godt prøve at skabe de bedste rammer for dem, som er involveret.
Sexarbejderne skal betale skat, og deres fagforening De Rode Draad (Den røde tråd) gør meget for at skabe vilkår for sexarbejderne som for alle andre på arbejdsmarkedet.
Kommunen har et informations- og støttecenter i Red Light District, hvor de prostituerede kan få hjælp, og der er gjort meget for de prostitueredes sikkerhed i området. De kan trykke på en alarm, hvis de får en truende eller farlig kunde, og hvis du kigger lidt op i hele kvarteret, vil du se, at overvågningskameraerne sidder tæt.
Men selv om Red Light District på mange måder er et kært barn i Amsterdam og er endnu et udtryk for byens tolerante tilgang til mange af livets forhold, så er alting ikke lyserødt. Kvarteret er under pres. I 2007 var der godt 400 vinduesbordeller i byen. I løbet af et år blev godt 100 vinduesbordeller lukket. Officielt fordi myndighederne vil trafficking og hvidvaskning af penge til livs. Mindre officielt for at begrænse området og pynte på byens image.