Parken er lang og smal – halvanden kilometer gange 300 meter – men den har alligevel en del at tilbyde som byens store åndehul. Du kan f.eks. nyde en kop kaffe fra den herlige balkonterrasse til det gamle filmmuseum i den nordlige ende af parken. Herfra kan du nyde udsigten ud over nogle af stierne med et liv af løbere, skatere, cyklister o.m.a.
Midt i Vondelpark ligger det blå tehus – Het Blauwe Theehuis, som fungerer både som café/spisested og somme tider som musiksted med DJ-musik.
Du kan også selv tage en tur på rulleskøjter gennem parken for i den sydlige ende af parken ligger Café Vondelhuis, hvor du kan leje rulleskøjter.